Fad

Oversigten viser hvilke øl vi har klar som fadøl

Hoppy-Christmas-2010

Kan man blande øl? Tja, her i Danmark er det vel nok mest kendte eksempel en half and half – en blanding af 50 % porter og 50 % pilsner. En letdrikkelig introduktion til porterens forunderlighed. Over hele verden er der talrige eksempler på 2 øl der er blandet sammen, og der er set både øl/snaps og øl/whiskey. Så vidt vides ikke i samme mængdeforhold. 

Hoppy Christmas kom i begrænset mængde sidste år og var da en blanding af vores Juleøl og Pale Ale. I år gør vi det igen og denne gang er det vores Juleøl og den nytilrettede Cascade IPA. Det bedste fra de 2 verdener i en både julet og humlet øl på 7 % alk.

Blend af 2 øl. Brygget på De Proef, Belgien.

Etiket - Raasted Rug IPA

Rug IPA er en gylden IPA brygget på 5 forskellige malte – herunder maltet rug, og der er rundhåndet tilsat humle under brygningen og i lagertanken. Tilsammen giver det en krydmaltet eftersmag og en unik humlet aroma.  Nelson Sauvin, Columbus og Chinook udgør humleblandingen i dette brag af en IPA.

Brygget på De Proef, Belgien.

7%vol
33 cl flaske

Etiket - Raasted Pale Ale

Pale Ale er en klar, gylden, frisk, frugtig og aromatisk ale med et krydret og citrusagtigt præg, der stammer fra den kraftige tørhumling med de amerikanske humlesorter Chinook og Amarillo. En mundrenser. En tørstslukker. En humleelskers gode humør på flaske. Øllet er velegnet til de tunge og fede retter, hvor humlen og kulsyren giver et godt modspil, men absolut også til grillet kød og sandwiches. Humlefryd.

4,5%vol

Etiket - Raasted Forår

Forår er den perfekte ledsager til det danske frokostbord. Brygget på Pale Ale Malt, lidt karamelmalt og humlet med de amerikanske humletyper Cascade og Amarillo, der giver øllet en forførende friskhed. En dejlig forårsbebuder. Til den lette frokost som en god følgesvend eller den tunge frokost som en mundrenser.

Bryggeren i lyrikerhjørnet: “Når jeg smager øllet, får jeg virkelig fornemmelsen af forårets komme. Af høj sol på en blå himmel, af fuglekvidder og tittende blomster. Af honning, hyldeblomst og glæde”.

Brygget og tappet af Raasted Bryghus på De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte - Belgien.

5%vol
33 cl flaske og fad

Raasted Hvede

Etiket - Raasted Hvede

En lædskende hvedeøl der passer fantastisk til godt vejr og lette fiskeretter. Brygget på byg- og hvedemalt og meget diskret krydret med appelsin, koriander og ingefær.

Brygget på Indslev Bryggeri.

Etiket - Raasted Cascade IPA

Er brygget efter amerikansk forbillede, og derfor tilsat de amerikanske humletyper Cascade og Centennial, der giver øllet et krydret og citrusagtigt præg. Cascadehumlen bidrager desuden med en snert af hyldeblomst. Øllets bitterhed er afbalanceret med en hvis restsødme, der gør øllet fyldigt og frugtigt. Øllet er velegnet til de tunge og fede retter, hvor humlen og kulsyren giver et godt modspil, men absolut også til grillet kød og sandwiches.

Brygget på De Proef, Belgien.

5%vol
33 cl flaske og fad

Raasted Vinter

Etiket - Raasted Vinter

Raasted Vinter er en tyskinspireret schwarzbier der med sin lave alkoholprocent men ristede eftersmag giver en velbalanceret øl, der ikke nødvendigvis slår benene væk under dig.

5%vol
33 cl og 75 cl champagneflaske og fad

Etiket - Raasted Dunkel

Dunkel blev første gang brygget til Oktoberfest-teltet i Randersugen 2009. En mørk og maltet øl brygget på pilsnermalt, karamelmalt og en anelse ristet malt. Tysk humle og undergær. Meget velegnet til det traditionelle danske køkken.

Brygget på Indslev Bryggeri.

4,6%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Pilsner

Er vores fortolkning af den klassiske øltype. Lys og klar i farven med et kridhvidt skum. Brygget af pilsnermalt og tjekkisk Saaz-humle. Mere humlet og bitter end en traditionel dansk pilsner, men med en behagelig rund eftersmag. Pilsner passer godt til lyse kødretter som kylling, svinekød og fisk. Selvfølgelig også velegnet til det traditionelle danske frokostbord.

Brygget på De Proef, Belgien.

4,6%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Juleøl

Raasted Juleøl er brygget med inspiration i belgisk klosterøl. Münchenermalt, 3 forskellige karamelmalte, chokolademalt, rørsukker, brun kandis, koriander og belgisk overgær giver tilsammen duften og smagen af julen og dens krydderier.

Juleøl er lagret i minimum 3 måneder, og kan med fordel lagres yderligere. Dette gør øllet rundere og blødere med tiden. Perfekt til den fede danske julemad og i særdeleshed andestegen, hvor stegt and, brun sovs, rødkål og juleøl går op i en højere enhed.

Brygget på De Proef, Belgien.

8,5%vol

Randers Pilsner

Etiket - Raasted Randers Pilsner

Randers Pilsner er lys, gylden og klar i farven med et kridhvidt skum. Duften er en lækker blanding af solid malt og diskret humlekrydring med den fine tjekkiske Saaz-humle. Meget velegnet til det danske frokostbord, fisk og fugl.

4,4 % vol
33 cl flaske