Articles by Stefan

You are currently browsing Stefan’s articles.

Hoppy-Christmas-2010

Kan man blande øl? Tja, her i Danmark er det vel nok mest kendte eksempel en half and half – en blanding af 50 % porter og 50 % pilsner. En letdrikkelig introduktion til porterens forunderlighed. Over hele verden er der talrige eksempler på 2 øl der er blandet sammen, og der er set både øl/snaps og øl/whiskey. Så vidt vides ikke i samme mængdeforhold. 

Hoppy Christmas kom i begrænset mængde sidste år og var da en blanding af vores Juleøl og Pale Ale. I år gør vi det igen og denne gang er det vores Juleøl og den nytilrettede Cascade IPA. Det bedste fra de 2 verdener i en både julet og humlet øl på 7 % alk.

Blend af 2 øl. Brygget på De Proef, Belgien.

Columbus Ale

Columbus-Ale

På bryggeriet i Raasted har vi brygget et enkelt bryg udelukkende på økologisk gulvmaltet Warminster malt og Columbus humle. En øl der kun forefindes på fad, og indtil videre er det ikke planen at brygge den igen. Ikke fordi den ikke er god – nej, mere fordi vi vil have udvalget hos vore faste fadølskunder til at skifte, og fordi det er en af måderne hvorpå vi kan være kreative.

Øllet er 6,0 %. Columbus Ale er blød rund og tilpas blomstret og bitter til, at det er en øl der kan drikkes i store slurke.

Vi planlægger flere af denne slags single bach editions. Både fra vores Raasted-anlæg og fra det nyligt forpagtede Bies Bryghus-anlæg.

Brygget på Raasted Bryghus.

Black-Gold-web

Øl med mening

For hver øl som nydes, vil vi plante et skyggetræ på Mount Elgon – Uganda. Dette træ skal give skygge til kaffefarmernes kaffetræer, som derved vil få optimale vækstbetingelser. Skyggetræet vil efter 4 år være så stort, at det skygger for 6 kaffetræer og vil derved hjælpe kaffetræet og farmeren til at øge kaffehøsten til det dobbelte. Derudover vil træet være med til at give bedre CO2-balance til verden.

FarmMountain og Raasted Bryghus støtter aktivt UN Millennium mål 2015 ved at have fokus på 3 af UN Målene. Vi opfordrer alle virksomheder til at gøre det samme. Vil du vide mere, så klik ind på www.un.org/millenniumgoals. Den herre der pryder forsiden er Charles Washiwuku, Uganda. Charles har selv dyrket den 1. Cru kaffe der er i øllet, så derfor synes vi det var meget naturligt, at han kom til at pryde flasken. Kaffen er specialristet til brug i øllet.

Black Gold Coffee Stout er en dyb sort øl brygget på 5 forskellige malte og dansk havre, der bidrager med en blødhed til øllet. Let humlet med East Kent Goldings og tilsat en god mængde kvalitetskaffe. Fløjlsblød og lækker.

Billederne herunder vis Lars Bendix, FarmMountain på en tur til Uganda. Vi talte sammen inden han rejste, om Charles da ikke skulle have mulighed for at smage øllet. Det gjorde han, og øllet blev godkendt.

Brygget på Indslev Bryggeri.

Schwarzbier

Schwarzbier-Rund

Oprindelig brygget til vinteren, men er nu en fast del af sortimentet. Vores schwarzbier er en blød, rund og ristet tyskinspireret schwarzbier – en sort lagerøl. En lille bitter eftersmag fra de ristede malte runder oplevelsen godt af. En fyldig, men alligevel overraskende blid mørk øl der passer fortrinligt til det danske frokostbord og lækkert til en oksesteg. Lad dig endelig ikke blive skræmt af farven.

Den deler nogle enkelte karekteristika med de engelske stouts og portere – nemlig den sorte farve og den ristede duft og smag, men øllet er undergæret hvor stout og porter typisk er overgæret.

Det nok mest velkendte eksemplar på schwarzbier er Köstritzer, der er blevet brygget i Tyskland siden 1543.

Bryggeren i lyrikerhjørnet: “Høj sol og sved på panden. Et højt og slankt glas. Fyldt med kølig sort øl. Lige en lille centimeter mørkt skum på toppen. Læberne til. Nakken tilbage. Aahhh…

Brygget og tappet af Raasted Bryghus på De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte - Belgien.

fairbar citra ipa

Fairbar Citra IPA er brygget sammen med øl-bartenderne på fairbar i februar 2011 – og er forårets fortolkning af sidste års fairbar IPA. Bitterhumlet med Tomahawk + Amarillo og aromahumlet med Citra. En frisk og aromatisk IPA, som kun findes på fad – og kun hos fairbar i Århus.

Brygget på Raasted Bryghus.

Etiket - Raasted Rug IPA

Rug IPA er en gylden IPA brygget på 5 forskellige malte – herunder maltet rug, og der er rundhåndet tilsat humle under brygningen og i lagertanken. Tilsammen giver det en krydmaltet eftersmag og en unik humlet aroma.  Nelson Sauvin, Columbus og Chinook udgør humleblandingen i dette brag af en IPA.

Brygget på De Proef, Belgien.

7%vol
33 cl flaske

Etiket - Raasted Pale Ale

Pale Ale er en klar, gylden, frisk, frugtig og aromatisk ale med et krydret og citrusagtigt præg, der stammer fra den kraftige tørhumling med de amerikanske humlesorter Chinook og Amarillo. En mundrenser. En tørstslukker. En humleelskers gode humør på flaske. Øllet er velegnet til de tunge og fede retter, hvor humlen og kulsyren giver et godt modspil, men absolut også til grillet kød og sandwiches. Humlefryd.

4,5%vol

Etiket - Raasted Kaffestout

Kaffestout er en dyb sort øl brygget på 5 forskellige malte og dansk havre, der bidrager med en blødhed til øllet. Let humlet med East Kent Goldings og tilsat en god mængde kvalitetskaffe. Fløjlsblød og lækker. Et samarbejde mellem Raasted Bryghus og kafferisteriet Kama Kaffe i Grenå.

6,3 % vol
33 cl flaske

Etiket - Raasted Forår

Forår er den perfekte ledsager til det danske frokostbord. Brygget på Pale Ale Malt, lidt karamelmalt og humlet med de amerikanske humletyper Cascade og Amarillo, der giver øllet en forførende friskhed. En dejlig forårsbebuder. Til den lette frokost som en god følgesvend eller den tunge frokost som en mundrenser.

Bryggeren i lyrikerhjørnet: “Når jeg smager øllet, får jeg virkelig fornemmelsen af forårets komme. Af høj sol på en blå himmel, af fuglekvidder og tittende blomster. Af honning, hyldeblomst og glæde”.

Brygget og tappet af Raasted Bryghus på De Proef Brouwerij, Lochristi Hijfte - Belgien.

5%vol
33 cl flaske og fad

Raasted Hvede

Etiket - Raasted Hvede

En lædskende hvedeøl der passer fantastisk til godt vejr og lette fiskeretter. Brygget på byg- og hvedemalt og meget diskret krydret med appelsin, koriander og ingefær.

Brygget på Indslev Bryggeri.

Etiket - Raasted Hoppy Christmas Ale

Tekst

Raasted Stout

Etiket - Raasted Stout

Raasted Stout er sort som natten. Mørkebrunt skum og noter af lakrids og kaffe. Rund, blød og samtidig meget kompleks. Øllet opleves cremet med en blid kulsyre, der giver en rar mundfornemmelse. Meget velegnet til krydret mad og chokoladedesserter

6,3%vol

Etiket - Raasted Double Imperial Stout

Raasted Double Imperial Stout er intens og vild.
En sort øl med chokoladefarvet kraftigt skum og kraftig duft og smag af både de ristede malte og den store mængde humle. Under brygningen er benyttet de amerikanske humletyper Chinook, Centennial, Amarillo og Cascade. Øllet er desuden kraftigt tørhumlet med Cascade.

Raasted Double Imperial Stout blev nummer 2 ved kåringen af årets ølnyhed 2008.

12,5%vol

Etiket - Raasted Cascade IPA

Er brygget efter amerikansk forbillede, og derfor tilsat de amerikanske humletyper Cascade og Centennial, der giver øllet et krydret og citrusagtigt præg. Cascadehumlen bidrager desuden med en snert af hyldeblomst. Øllets bitterhed er afbalanceret med en hvis restsødme, der gør øllet fyldigt og frugtigt. Øllet er velegnet til de tunge og fede retter, hvor humlen og kulsyren giver et godt modspil, men absolut også til grillet kød og sandwiches.

Brygget på De Proef, Belgien.

5%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Brown Ale

Er brygget efter engelsk forbillede med brug af de traditionelle engelske humletyper East Kent Goldings og Fuggles. Denne Brown Ale er stærkere og mere fyldig end normalt. Der er brugt en lille mængde humle, og maltsmagen får virkelig lov til at træde i karakter, hvilket gør øllet utrolig velegnet til brug i mad og især marinering af kød, til brug under stegningen og i sovsen.

5,5%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Grilløl

En amerikansk pale ale brygget på masser af pale ale malt og en anelse karamelmalt. Dette giver tilsammen en flot rødgylden farve og øllet fremstår meget klart i glasset. Øllet er humlet med de amerikanske humletyper Chinook, Palisade og Amarillo, der sammen giver øllet en let bitterhed og en stor duft, der i øvrigt forstærkes af tørhumling.

5,0%vol
33 cl flaske

Raasted Vinter

Etiket - Raasted Vinter

Raasted Vinter er en tyskinspireret schwarzbier der med sin lave alkoholprocent men ristede eftersmag giver en velbalanceret øl, der ikke nødvendigvis slår benene væk under dig.

5%vol
33 cl og 75 cl champagneflaske og fad

Etiket - Raasted Imperial Stout

Raasted Imperialt Stout er en dyb sort øl med chokoladefarvet kraftigt skum og kraftig duft og smag af både de ristede malte og den store mængde humle. Under brygningen er benyttet de amerikanske humletyper Chinook, Centennial, Amarillo og Cascade. Øllet er desuden kraftigt tørhumlet med Cascade. Øllet er specielt velegnet til kraftige chokoladedesserter, hvor de ristede malte meget fint komplementerer chokoladen.

Brygget på De Proef, Belgien.

9%vol
37,5 cl champagneflaske

Etiket - Raasted Hindbær Trippel

Brygget første gang til de frivillige på Danske Ølentusiasters Ølfestival i Horsens 2006. En belgisk inspireret Trippel, hvor vi nænsomt har tilført hindbærpuré. En lækker øl til dessertbrug eller blot til reflektion. Grundøllen er vores søde Trippel, og det lille pift af hindbær giver øllet en flot rødlig farve, og gør det også til en løkker aperitif-øl når den f.eks. serveres afkølet i champagneglas.

8%vol
37,5 cl champagneflaske

Etiket - Raasted Trippel

Trippel er brygget med inspiration i belgisk klosterøl. Pilsnermalt og store mængder lyst rørsukker er med til at give øllet sin gyldne farve. Krydderierne giver en delikat duft og smag af citrus og sukkeret gør øllet sødt. Meget velegnet til desserter. Prøv at koge Trippel ind til karamelsirup og hæld den over et stykke varm æbletærte. Tilsat appelsinskal, koriander og rørsukker.

Brygget på De Proef, Belgien.

8%vol
37,5 cl champagneflaske

Etiket - Raasted Dunkel

Dunkel blev første gang brygget til Oktoberfest-teltet i Randersugen 2009. En mørk og maltet øl brygget på pilsnermalt, karamelmalt og en anelse ristet malt. Tysk humle og undergær. Meget velegnet til det traditionelle danske køkken.

Brygget på Indslev Bryggeri.

4,6%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Pilsner

Er vores fortolkning af den klassiske øltype. Lys og klar i farven med et kridhvidt skum. Brygget af pilsnermalt og tjekkisk Saaz-humle. Mere humlet og bitter end en traditionel dansk pilsner, men med en behagelig rund eftersmag. Pilsner passer godt til lyse kødretter som kylling, svinekød og fisk. Selvfølgelig også velegnet til det traditionelle danske frokostbord.

Brygget på De Proef, Belgien.

4,6%vol
33 cl flaske og fad

Etiket - Raasted Juleøl

Raasted Juleøl er brygget med inspiration i belgisk klosterøl. Münchenermalt, 3 forskellige karamelmalte, chokolademalt, rørsukker, brun kandis, koriander og belgisk overgær giver tilsammen duften og smagen af julen og dens krydderier.

Juleøl er lagret i minimum 3 måneder, og kan med fordel lagres yderligere. Dette gør øllet rundere og blødere med tiden. Perfekt til den fede danske julemad og i særdeleshed andestegen, hvor stegt and, brun sovs, rødkål og juleøl går op i en højere enhed.

Brygget på De Proef, Belgien.

8,5%vol

Buur Øl

Etiket - Raasted Randers Buur

Buur Øl  er historisk set kendt for sin styrke, og med sine godt gemte 6,4 % alk. i denne genoplivede udgave af en gammel randrusiansk klassiker, kan man sagtens forstå, hvordan øllet gennem tiden er kommet bag på mange af dets nydere. En lys og gylden undergæret Bock, med en krydret og karamelfyldig smag, som egner sig godt til det traditionelle danske mad.

Buur øl var kendt langt uden for byens grænser som godt og stærkt.
Holberg lader Peder Paars drikke Randers øl, og i Tyskland lød et mundheld i 1700-tallet, at “den som kommer ædru og uslagen fra Randers er heldig”. Øllet var altså årsag til en del slagsmål i byen, ja endog til drab.

Randers var for flere hundrede år siden berømt for sit Buur øl. Der findes flere historier om øllet. Blandt andet en historie med Skipper Clements.
I forbindelse med Grevens Fejde ville Skipper Clement og hans bondehær i 1524 storme Randers, drak de sig mod til i Buurøl, men da de ikke kendte dets styrke, slog det for hårdt, og det blev til et ynkeligt nederlag. Således kom Randersøl til at spille ind i Danmarkshistoriens gang. 

Brygget på De Proef, Belgien.

6,4 % vol
33 cl. flaske

Randers Pilsner

Etiket - Raasted Randers Pilsner

Randers Pilsner er lys, gylden og klar i farven med et kridhvidt skum. Duften er en lækker blanding af solid malt og diskret humlekrydring med den fine tjekkiske Saaz-humle. Meget velegnet til det danske frokostbord, fisk og fugl.

4,4 % vol
33 cl flaske

Etiket - Raasted Randers Classic

Tekst

%vol
33 cl flaske og fad